Netværkets vision
Fra forskellige partier på tværs af det politiske spektrum har netværkets medlemmer en fælles vision, nemlig at styrke tros- og religionsfriheden i dansk udenrigs- og udviklingspolitik.
Skiftende regeringer har på forskellige vis bokset med udfordringen om, hvorledes man kan arbejde for at fremme tros- og religionsfrihed i udenrigs- og udviklingspolitikken. Formålet for netværket er at bringe politikere sammen med forskere og civilsamfundsorganisationer i en fælles informeret dialog om hvorledes tros- og religionsfriheden kan styrkes, og hvordan dette arbejde gribes an i lignende nationale og internationale netværk.